+45 5193 3162 dan.rohde@valpro.dk

Samarbejdet med VALPRO giver store konkurrencefordele

Hos Danitech Production har VALPRO skabt et så værdifuldt overblik over det samlede indkøb, at det har kastet både direkte besparelser på indkøbsudgifterne samt bedre betingelser for levering og betaling af sig i en sådan grad, at indsatsen også kan ses på dækningsbidraget.

Udfordringen hos Danitech Production lå primært i, at indkøbet blev udført rent operationelt og uden langsigtet struktur over blandt andet, hvor meget af hver råvare der blev indkøbt og hvor mange forskellige leverandører, man brugte.

Det var derfor attraktivt at indlede et samarbejde med VALPRO baseret på service, hvor VALPRO udfylder hele rollen omkring indkøbet og blandt andet også sidder med ved kundemøder.

I løbet af det første år med VALPRO har vi sparet 10 % på råvareindkøb
Jens Kahr Andresen

adm. direktør , Danitech Production

Besparelser på 24 %

Indledningsvist foretog VALPRO en større indkøbsanalyse, som gav dataindsigt og struktur. På baggrund af de fundne data kunne der identificeres og realiseres besparelser i indkøbssummerne på op til 24 %, forbedringer af betalingsbetingelser med 200 og 300 %, logistikaftaler samt forbedret leveringsevne ift. mitigering af risiko. Hertil kommer fordele som fragtfri levering og reduktion i gebyrer.

Besparelserne hos Danitech Production er fundet gennem blandt andet et optimeringsprojekt for forbedring af årsresultat og cash flow.

“VALPRO sikrer vores taktiske og strategiske ben i indkøbet på samme måde, som vi har struktur over vores produktion og salg for eksempel. Der er ingen tvivl om, at det potentiale findes i en lang række virksomheder. Det er en generel udfordring hos mange SMV’er, at der ikke er struktur nok over indkøbet. Her handler det meget om på den korte bane at få dagligdagen til at glide på bedst mulig måde, og man kigger ikke så langsigtet. Man har slet ikke den nødvendige struktur på indkøbet, og i mange henseender har man heller ikke kompetencerne,” siger Jens Kahr Andresen.

Jens Kahr Andresen påpeger i den sammenhæng betydningen af VALPROs arbejde for små og mellemstore virksomheder.

“Jeg tror på, at VALPRO kan gå ind og finde væsentlige besparelser hos de fleste produktionsvirksomheder med en omsætning på mellem 25 og 500 mio. kr.,” siger Jens Kahr Andresen.

Fokus på indkøbet har løftet konkurrenceevnen

Hos Danitech Production har den operationelle drift af indkøbet haft stor betydning for konkurrenceevnen. I langt de fleste henseender gælder det som bekendt, at jo større ordrer du lægger, des bedre priser og øvrige vilkår vil du få i din aftale. Når indkøbet foretages løbende, går køberen glip af de fordele og får derved sværere ved at vinde salgsaftaler ud af huset.

Jens Kahr Andresen forklarer konsekvenserne ved det operationelle indkøb sådan her:

“I bedste fald betyder det, at du tjener for lidt penge, mens det i værste fald betyder, at du bliver for dyr når du giver tilbud, og derved ikke får ordrerne og derfor efterhånden mister forretning. Når du kører dit indkøb udelukkende operationelt, bliver det svært at konkurrere med dem der er gode til at lave indkøb.”

VALPRO har udviklet nogle værktøjer, så virksomheder som Danitech Production og andre i VALPRO Gruppen nu kan følge med i, hvordan kurserne er på materialer som f.eks. stål, hvor priserne svinger meget fra måned til måned.

VALPRO er billigere end at have en tilsvarende indkøber på fuld tid

Ifølge Jens Kahr Andresen er VALPRO den bedste løsning til at opnå den nødvendige struktur på indkøbet af Danitech Productions råvarer, herunder forhandlinger og indgåelse af aftaler med leverandører.

“Vi havde overvejet, om vi skulle ansætte en indkøber på fuld tid, men vi finder ikke en dygtig nok indkøber, som kan løse opgaverne på niveau med VALPRO og som for den samme økonomi vil kunne skabe de resultater, som VALPRO har skabt for os,” siger Jens Kahr Andresen.

VALPRO fungerer som fast samarbejdspartner omkring alle aspekter i indkøbet hos Danitech Production.

Kontakt Jens Kahr Andresen på mail jka@danitech.com for svar på spørgsmål til samarbejdet.