+45 5193 3162 dan.rohde@valpro.dk

Studentermedhjælper

VALPRO COnsulting aps - København, Denmark
Ansøg nu

Studentermedhjælper til konsulenthuset VALPRO Consulting ApS.

Bliv en del af VALPRO som studentermedhjælper! Vi søger en engageret teamplayer med stærke analytiske færdigheder, til at støtte vores dataanalytikere og konsulenter i spændende kundeprojekter.

Hvem vi er

VALPRO er et mindre indkøbskonsulenthus med en stærk ambition om at vokse. Baseret på solid erfaring fra den industrielle fremstillingsindustri er vi et dedikeret team af indkøbsspecialister, der er drevet af en vilje til at gøre en forskel for vores kunder. Vi hjælper vores kunder med at transformere deres indkøbsstruktur og tilbyder support inden for leverandørstyring og -forhandlinger, sourcing-optimering, kompetenceudvikling og strategisk ledelsesrådgivning. Det, der adskiller os fra typiske konsulenthuse, er, at vi sætter en ære i at eksekvere impact sammen med vores kunder for at realisere varige forandringer.

Vi bygger på et stærkt værdisæt. Vi mener, at fremragende support og værdi for vores kunder kun kan opnås med afbalancerede medarbejdere. Derfor stræber vi efter en mangfoldig og fordomsfri arbejdsplads med plads til fleksibilitet og kreativitet, og hvor vi opfordrer alle til at sige deres mening. Vi er et lille team, og vi forventer, at alle medarbejdere gør noget for at sikre, at vi har en sjov og inspirerende hverdag.

Sådan får du succes

Vi søger en studentermedhjælper til vores team. Som en del af vores backoffice-funktion vil du arbejde tæt sammen med vores dataanalytikere og konsulenter på forskellige kundeprojekter.

I rollen som studentermedhjælper understøtter du analyser relateret til den indledende definering af kundeprojekter. En vigtig succesfaktor er at kunne arbejde med store mængder data og omsætte resultaterne til relevante, databaserede konklusioner.

Din analyse og konklusioner vil påvirke tilgangen til vores kunder, hvorfor et stærkt kvalitetsmindset er en forudsætning for at lykkes i jobbet.

Et centralt aspekt af jobbet er at understøtte udbudsprocesser (Request For Quotation/RFQ) over for eksterne leverandører som defineret af vores konsulenter. Dit ansvar vil være at:

  • Udarbejde udbudspakker (fortrolighedsaftaler, tekniske specifikationer, ark til pristilbud)
  • Supportere rettidig udførelse af RFQ’er ved at håndtere al kommunikation med eksterne leverandører og eskalere til vores konsulenter i tilfælde af projektrisici (f.eks. forsinkelser, forkerte tilbud)
  • ”Best of Benchmark”-analyser af alle modtagne tilbud (prissammenligning af totalomkostninger)

Når udbudsprocessen er afsluttet, har du en vigtig rolle i at udarbejde datapakker til leverandørforhandlinger, som er afgørende for at levere værdi til vores kunder.

 

Hvad du bringer til jobbet

  • Du er i øjeblikket studerende inden for Business, Supply Chain, Finance eller Engineering
  • Et stærkt analytisk mindset med sans for detaljer
  • En holdspiller, der trives i en lille organisation, hvor afstanden fra idé til handling er kort
  • Excel færdigheder på øvet niveau (oprette og analysere pivottabeller, h/v-opslag, anvendelse af funktioner, diagrammer osv.)
  • Power Point færdigheder på øvet niveau og erfaring med at lave professionelle præsentationer med klare budskaber
  • Erfaring med håndtering af store datasæt (Excel eller database) er en fordel
  • Indsigt i grundlæggende tekniske tegninger eller ambitionen om at lære det

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Dorthe Christensen

📧 dc@valpro.dk

📞+45 3011 1663

Arbejdsplads:

København

Deltidsstilling (i henhold til aftale)